Menu

Julie Jensen: “Jeg ser kontrakten som en tillidserklæring”

image Julie Jensen flankeret af bestyrelsesformand Rene Hansen og kommerciel leder John Torben Bæksted
Frederik Hestbjerg
05. august 2021 kl. 22:44

I starten af 2020 sæsonen var der dødt løb på højre back, men Julie Jensen formåede at gribe chancen og spille sig ind som fast mand på en konkurrencepræget plads. Dette blev i den grad bemærket, først blev hun kåret til Årets Odense Q’er ved sæsonafslutningen i juni 2021 og i August 2021 kunne hun underskrive sin første kontrakt med klubben:

“Det er stort også fordi det er i Odense Q. Jeg er jo nærmest opfostret i Odense Q og har været her i 7 år. Derudover ser jeg kontrakten som en slags tillidserklæring, nu forventer de at jeg ligger noget ekstra i både træningen og kamp. Derudover ser jeg det selvfølgelig også som en anerkendelse”

 

En forpligtelse med fokus på fodbold

For Julie er den første kontrakt, udover at være en tillidserklæring, også et symbol på en forpligtelse, der muliggøre et mere dybdegående fokus på fodbolden:

“Kontrakten gør at jeg kan fokusere mere på Odense Q. Derudover er der også det symbolske i sådan en kontrakt, jeg har jo igennem min underskrift givet min forpligtelse på en anden måde end hvis jeg bare dukkede op til træning og kamp. Det har jeg ikke prøvet før og det glæder jeg mig til”

 

Klare ambitioner for sig selv og for holdet

“Jeg er ambitiøs, både på mine og på holdets vegne. Mit mål er at holdet rykker op, selvfølgelig tager vi en kamp af gangen. Personligt vil jeg gerne kunne bidrage mere på holdet, det kunne være mål, assist og vigtige afleveringer, men jeg går selvfølgelig også efter at tage mere ansvar både på banen og udenfor banen”

Julie Jensen og resten af Odense Q får allerede lørdag d. 7 august kl. 14.00 mulighed for at leve op til tillidserklæringen når Næstved Herlufsholm gæster hjemmebanen i Marienlyst. Skal du have en billet, så finder du den her:

https://flexbillet.dk/odenseq/odenseq-naestvedhg

Luk