Dikte Bang: Målet er selvfølgelig at komme med til EM
Vi tog en snak med Dikte Bang om det at blive udtaget, forventningerne det næste halve år og hvordan det er at gå fra ungdomsfodbold til seniorfodbold.
Først og fremmest tillykke med udtagelsen, hvordan føles det?
Det føles selvfølgelig rigtig fedt, jeg er glad for det. Det er noget jeg har arbejdet hen imod i lang tid, så at blive udtaget er selvfølgelig fedt
Er det første gang du er blevet udtaget?
Nej, det er det ikke. Jeg har tidligere været med på andre årgange af u-landsholdene, men det er første gang jeg er med U19-landsholdet.
Hvad bidrager du med på et landshold?
Det er blandt andet løbevillighed og så er jeg driblestærk. Så på den måde er jeg jo en god midtbanespiller.
Hvad er målet for dig med denne udtagelse?
Det er at levere et god indtryk i de træningskampe vi skal spille og så er det er selvfølgelig at vi skal kvalificere os til U19-EM - Hvilket jeg selvfølgelig også håber at blive udtaget til, hvis det skulle ske.
Hvad skal så lykkedes for dig, så denne udtagelse ikke bare bliver en gangs oplevelse?
Jeg skal spille mit eget spil, ligesom jeg gør i klubben. Det er det, der gør at jeg er god og jeg kan vise mig fra min bedste side. Generelt at kunne overføre det jeg viser i Odense Q til landsholdet, det er jo derfor jeg er blevet udtaget i første omgang.
Du har haft et halvt år på førsteholdet. Hvordan har det været?
Det har været rigtig fedt og lærerigt. Det er selvfølgelig anderledes end at spille U18 - Forskellen er primært i tilgangen til fodbold, det er lidt mere seriøst på seniorholdet, ikke at det er useriøst på U18, men kan godt mærke at spillerne lidt ældre her og har mere erfaring.
Hvad har du lært på det her halve år?
Jeg føler at jeg er blevet en mere moden spiller.
Hvordan har overgangen været fra U18 til senior - på U18 har du været sikker på at spille hver gang, det er du jo ikke nødvendigvis på seniorholdet?
Jeg har jo været heldig at få lov til at spille meget, men jeg kan godt mærke at det er noget andet sammenlignet med U18. På U18 var jo måske lidt mere sikker på holdkortet end jeg er på seniorholdet, det betyder selvfølgelig bare at det er endnu vigtigere at du præsterer når du får chancen på banen. Det er den eneste måde hvorpå du kan få spilletid.
Hvad er planen og målet for dig det næste halve år?
Med landsholdet er det selvfølgelig at vi kvalificerer os til U19-EM og jeg kommer med. I Odense Q er det selvfølgelig at vi rykker op i kvindeligaen og så vil jeg rigtig gerne være en del af start-11.