Menu

Bo Sundahl efter ASA: Dejligt at se at spillet fulgte med

image En meget tilfreds cheftræner, der både var glad for 3 point og for spillet på banen
Frederik Hestbjerg
18. oktober 2021 kl. 10:23
Det var en tilfreds cheftræner der havde ordet efter dagens 4-0 sejr over ASA Aarhus. Specielt spillet på bolden var han havde meget tilfreds med.

Vi har taget et syvmileskridt i dag i forhold til udvikling. Det er den første kamp hvor vi spillemæssigt dominerer hele kampen. Vi sætter spillet hele kampen, det er blot de sidste 10 minutter hvor vi lidt slipper gassen, men vi er stadig det dominerende hold.” og fortsætter, “Det er rart at se at de ting vi har øvet de seneste mange måneder kommer tydeligt frem i dag”

Til kampen mod ASA Aarhus var der rykket rundt på flere kernepositioner, dette var der også en særlig grund til:

Vi har været ramt af skader og studieture, derfor har vi måtte rotere lidt på nogle positioner.”

De mange udfordringer udenfor banen, påvirkede dog ikke spillet inde på banen. Dette er en af de mange styrker som holdet mener cheftræneren;

“En af styrkerne på vores hold er vores mange rolleskift, derfor kan vi stille op som vi gør i dag. Som tilskuer bemærkede man måske hvordan centrale spillere undervejs skiftede positioner internt på banen, således at vi konstant bevarede dominansen på bolden.” 

Der var flere gode præstationer på banen i dag, hvilket også blev bemærket af fanklubben, De Bordeauxrøde Svaner, der traditionen tro skal udvælge kampens spiller. Dette glæder cheftræneren, der også bed mærke i de mange god præstationer.

Der er mange der spiller en rigtig god kamp. Det gælder både alle uanset position og uanset anciennitets niveau, både unge som ‘gamle’ leverede godt. Det var rart at vi kunne sende fanklubben på overarbejde med at vælge kampens spiller” afslutter Bo Sundahl.

 

Næste kamp er d. 30 september kl. 14.00  på udebane i Sundby, hvor der venter et ægte topbrag mellem nr. 1 og 2.

Luk