Menu

Arna Thráinsdóttir “Det er en stor oplevelse”

image
Frederik Hestbjerg
05. august 2021 kl. 14:56
En af de 5 spillere der har fået en kontrakt er den danske islandske forsvarsspiller Arna Thráinsdóttir

En stor oplevelse at få sin første kontrakt

 

Arna Thráinsdóttir har det seneste år været igennem en rivende udvikling. En udvikling der startede på bænken, men som hen mod slutningen af sæsonen var vekslet til en plads øverst på holdlisten.

Denne udvikling er ikke gået ubemærket hen og derfor er Arna også en af de 5 spillere, der har fået en 1-årig kontrakt:

“Det er en stor oplevelse at få sin første kontrakt, det er gået meget hurtigere end jeg havde regnet. Jeg er selvfølgelig glad for det og det er rart at se at den udvikling der har været i kvindefodbold i de sidste par år også er kommet her til” fortæller Arna Thráinsdóttir og fortsætter:

“For mig betyder kontrakten at jeg får noget mere overskud og så er det selvfølgelig rart at blive anerkendt. Planen for mig som spiller er stadig den samme og jeg skal bare holde den nu”

 

Et klart mål for sæsonen

 

Sæsonen i 1.division skydes i gang allerede på lørdag d. 7. august kl. 14.00 og for Arna er målet for den kommende sæson klart:

“Målet er klart for os, vi skal rykke op og vi skal ud og vise at vi godt kan være med. Det er planen vi har lagt og det skal vi selvfølgelig gå efter. Vi viste sidste år at vi sagtens kan være blandt de bedste og nu skal vi tage det sidste skridt”

Du kan se om Arna og resten af Odense Q får en ordentlig start på den nye sæson på lørdag kl. 14.00 ved Marenlystcentret. Modstanderen er Næstved Herlufsholm, der ligesom Odense Q også spillede i 1. division i sidste sæson.

Du kan skaffe din billet lige her:

https://flexbillet.dk/odenseq/odenseq-naestvedhg

Luk