AGF blev endestationen i Gjensidige Kvindepokalen
AGF-dominans i første halvleg
Første halvleg bar præg af AGF dominans i store dele af kampen. Allerede fra første fløjt var det tydeligt at se at AGF var vant til et niveau, der er højere end 1. division. Derfor var det heller ikke helt ufortjent at AGF efter 22 minutter kunne bringe sig foran 1-0 på et mål Sofie Bloch
Efter målet levede kampen lidt mere op. AGF jagtede mål nummer 2, mens at Odense Q intensiverede jagten på en reducering.
Selvom Odense Q gentagende forsøgte sig i flere kontrasituationer, så formåede man ikke rigtig at blive farlige. Den sidste aflevering manglede altid lige det sidste. Det samme kan man dog også sige om AGF, de kom frem til chancer - Men bortset fra et frispark der fløj lige over overliggerens, så blev AGF heller ikke mere farlig.
Efter 44 minutter kunne Ajla Habibovic, på et lettere rettet skud gør det til 1-1. Et mål der vakte stor glæde og gjorde at Odense Q kunne gå til pausen med en god fornemmelse.
Jævnbyrdig start blev vekslet til AGF-dominans nok engang.
Anden halvleg startede, modsat første halvleg, mere lige. Begge hold kom frem til flere chancer.
Som kampen dog skred frem kunne man dog ane noget træthed hos Odense Q. AGF kom frem til mere og mere - Havde det ikke været for en flere stærke redninger og clearinger på stregen af forsvaret så havde AGF været foran. Det var derfor ikke helt ufortjent at Isabelle Granlund løb titlen som kampens spiller.
AGF havde flere muligheder hen mod den ordinære spilletids afslutning, men bolden fik aldrig målnettet til at blafre.
Forlænget spilletid og brav fight!
Den forlængede spilletid startede som den ordinære sluttede. AGF var mest på bolden og var tæt på at bringe sig foran 2-1 på et frispark udenfor feltet.
Efter 100 minutter måtte den ellers solide Odense Q-defensiv krakelere, da AGF kunne bringe sig foran med 2-1 på et mål af Helena Pedersen.
Odense Q forsøgte at slå tilbage, men var kun ved “lige ved og næsten”. Til gengæld fortsatte forsvaret storspillet fra tidligere og trods AGF-dominans holdte de dem fra de store chancer.
Hen mod slutningen af kampen havde Odense Q en chance for at score til 2-2, men en friløber blev pillet af AGFs målmand.
Kampens dommer fløjtede umiddelbart af efter denne aktion. Dermed blev AGF endestationen for Odense Q i Gjensidige Kvindepokalen