Menu

Hold 2 tæt på overlevelse i Kvindeserie Vest

image
03. juni 2019 kl. 21:40
Læs opdatering på Hold 2's færden i Kvindeserie Vest og se en masse gode billeder fra lørdagens hjemmekamp mod Haderslev.

Det har været et forår med vekslende succes på Hold 2, der ganske som forventet har fået sit at se til i Kvindeserie Vest. Vi tager et kig på den seneste tids resultater og deres betydning for holdets målsætning om overlevelse i rækken.

 

Aflysning og debutantmål

Siden hjemmesejren mod Stensballe/Hatting-Torsted i sidste måned har Hold 2 været mere eller mindre involveret i tre kampe i Kvindeserie Vest. Til udekampen mod VSK Aarhus var Odense Q-holdet nemlig så hårdt ramt af skader og afbud, at trænerteamet – med under 11 klarmeldte spillere – så sig nødsaget til at aflyse turen og automatisk indkassere et nederlag.

Siden den ærgerlige aflysning har der til gengæld været flere gode ting at skrive hjem om. For nylig fik Odense Q en mid-season tilgang i form af Rikke Bøttcher, og i onsdags fik den nyankomne spiller en regulær lyndebut i Hold 2’s udekamp mod Oure, hvor hun noterede sig for opgørets enlige Odense Q-scoring. Debutmålet var dog ikke nok til at true et stærkt Oure-hold, der spillede sig til en hjemmesejr på 4-1.

Tæt på overlevelse

Søndag var Hold 2 tilbage på hjemmebanen i Marienlyst, hvor Haderslev – der inden kampen lå tre point foran Odense Q i tabellen – kom på besøg. Gæsterne tog føringen efter blot fire minutters spil, men som kampen skred frem, trådte Odense Q-tropperne i karakter. Vendepunket kom i de sidste tyve minutter af kampen, hvor scoringer fra Anna Hyldig, Ida Kristensen (straffespark) og Melisa Salicevic var med til at sikre en vigtig hjemmesejr på 3-1.

Hold 2 er nu seks point over stregen – á point med Haderslev på 5. pladsen – og med tre spillerunder igen ser det lovende ud for overlevelseschancerne. Næste mandag venter en af forårets sværeste kampe, når Claus Bertelsen og co. skal på besøg hos JAI Aarhus, der topper rækken.

Se billeder fra søndagens kamp i galleriet herunder.

Luk