Hold 2 hænger på i toppen
Hold 2 tog sæsonens femte sejr i søndagens hjemmekamp mod Haderslev FK.
Odense Q er fortsat med i spillet om de absolutte topplaceringer i Kvindeserie Vest, hvor det indtil videre er blevet til 5 sejre i 6 kampe. Søndag eftermiddag hentede Claus Bertelsens tropper en kneben 3-2 sejr hjemme mod Haderslev FK.
Odense Q-målene blev sat ind af Anna Frida Grødem, Mie Malig og matchvinder Melisa Salicevic.
På lørdag venter et spændende topopgør mod ubesejrede Varde IF, der ligger på 3. pladsen med ét point færre end Odense Q-tropperne. Lørdagens kamp fløjtes i gang kl. 12:00 på Sydbank Stadion i Varde.