Signe Madsen: Fedt at score når man får chancen

image - Det er selvfølgelig fedt at score, når man får chancen på førsteholdet. Nu resulterede det bare ikke i point, så vi kunne desværre ikke bruge det til så meget, fortæller Signe Madsen.
08. juni 2018 kl. 19:59
Læs interview med Signe Madsen, der nettede karrierens første 3F Liga-mål i søndagens kamp mod VSK Aarhus.

Efter et semester i USA vendte 24-årige Signe Madsen i vinters tilbage til Odense Q, og i foråret har hun været særdeles aktiv på målfronten. Siden tilbagekomsten er det blevet til 18 mål i blot 5 kampe for Hold 2, og i søndags nettede hun – som indskifter - karrierens første 3F Liga-mål, da hun reducerede til 1-2 mod VSK Aarhus. Vi har taget en snak med Signe om VSK-kampen og det flotte indhop.


I taber 2-1 til VSK Aarhus i søndags. Hvordan oplevede du kampen?

- Jeg synes, vi var godt med i hele kampen, og i perioder får vi spillet noget rigtig flot fodbold. Vi skaber egentligt også chancerne til at få mere med fra kampen, men vi formår bare ikke at prikke dem ind.

Læs også: Odense Q-VSK Aarhus: Se mål og billeder


Du kommer på banen midtvejs i anden halvleg. Hvad var din opgave?

- Jeg skulle ind og ligge som topangriber, og ellers bare gøre alt, hvad jeg kunne for at score.


Hvordan føltes det så at gå ind og score et kvarter senere?

- Det er selvfølgelig fedt at score, når man får chancen på førsteholdet. Nu resulterede det bare ikke i point, så vi kunne desværre ikke bruge det til så meget. Men det var rart at være med til at skabe lidt håb i kampen igen.


I spiller sæsonens sidste kamp ude mod KoldingQ næste weekend. Er der noget særligt, I skal arbejde på for at blive klar til det opgør?

- Spilmæssigt er vi rigtig godt med, synes jeg. Vi skal egentligt bare køre på og arbejde benhårdt frem mod kampen, så vi kan slutte foråret godt af mod Kolding.


Udekampen mod KoldingQ spilles søndag den 17. juni med kickoff kl. 15:00.

Se en række af Signes mål for Hold 2:

Et opslag delt af Odense Q (@odense_q) den

Luk