Se billeder fra pokalbraget i Kolding

image
11. marts 2018 kl. 13:37
Se alle billederne fra det spændende første semifinaleopgør mod KoldingQ.

Odense Q gæstede lørdag KoldingQ i det første af to semifinaleopgør i Kvindepokalen. Se en masse gode billeder fra den spændende affære i galleriet længere nede på siden.

KoldingQ-Odense Q 3-2 (1-1)

Efter 20 minutters spil bragte Signe Boysen hjemmeholdet i front, inden Odense Q-angriber Sandra Jakobsen fik udlignet kort før pausen. KoldingQ blev igen sendt på vinderkurs, da Rachel Hoekstra gjorde det til 2-1 midtvejs i anden halvleg. I det 80. minut fik Odense Q dog bragt balance i regnskabet, efter nyankomne Laura Petersen scorede sit første mål i den bordeauxrøde trøje på flot forarbejde af Sandra Jakobsen og Britta Olsen.

Det lignede en deler, men akkurat som det var tilfældet i efterårets møde i Kolding mellem de to hold, fortsatte dramaet langt ind i dommerens overtid. Og i det fjerde minut af tillægstiden scorede Rachel Hoekstra sit andet mål i kampen, og sikrede dermed koldingenserne en kneben 3-2 sejr forud for det afgørende slag i Odense. Det finder sted på lørdag med kickoff kl. 13:00 på Marienlystcentrets bane 1.

Se alle billederne fra lørdagens kamp i galleriet længere nede.

Læs også: Britta Olsen: En rigtig tom følelse

Luk