Menu

Odense Q storsejrede i Albaniserien

image
23. august 2018 kl. 20:01
Se alle billederne fra Albaniserie-pigernes første hjemmekamp i sæsonen, som endte med en storsejr på 10-1 over Tved BK.

I sidste uge leverede Albaniserie-tropperne to flotte sejre over Tved BK. Først sikrede Odense Q’erne sig om tirsdagen en finaleplads i Albani Pokalen med en 5-0 sejr i Tved. Og søndag stod den så på regulær målfest på hjemmebanen i Marienlyst, hvor de sydfynske gæster blev besejret med hele 10-1.

Se de mange gode billeder fra søndagens sejr i galleriet længere nede på siden. 


Nye offensive kræfter slog til

Det var igen de nye ansigter i Odense Q-offensiven, der viste storform foran mål.

Malene Rodríguez scorede sit første Odense Q-mål i midtugens pokalkamp, og søndag fulgte hun op med hele 4 scoringer i sin første hjemmebaneoptræden. Et andet nyt ansigt, Sofie Heide-Ottosen, lavede sine første 3 scoringer i Odense Q-trøjen, mens nyoprykkede Merima Kobilica gentog bedriften fra pokalsejren i Tved ved at nette 2 gange. 3F Liga-truppens Malaika Din Hashmi var også i aktion, og hun bød sig til med en enkelt scoring i søndagens kamp.

Se de mange gode billeder fra den flotte sejr i galleriet længere nede og tjek vores Instagram, hvor du kan se alle 10 Odense Q-mål fra søndagens kamp

Luk