Menu

Brøndby-Odense Q: Billeder & Reaktioner

image - Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst er kommet frem til så mange relativt store chancer mod dem, så det er selvfølgelig positivt, fortæller Mathilde Jessen.
20. august 2018 kl. 21:13
Se billeder fra lørdagens 3F Liga-kamp i Brøndby og fang reaktioner fra Mathilde Jessen og Steen Hansen.

Lørdag eftermiddag gæstede Odense Q-pigerne sidste sæsons pokalvindere fra Brøndby i et opgør, som værterne kontrollerede i store perioder. Se billeder fra kampen i galleriet længere nede på siden.

Værternes Nanna Christiansen satte sit aftryk på kampen med et vaskeægte hattrick inden for de første 32 minutter. Ria Ôling øgede til 4-0 kort efter pausen, og i dommerens tillægstid stod nyankomne Brøndby-spiller Mille Gejl for kampens sidste scoring til slutresultatet 5-0.

Trods hjemmeholdets spilovertag var der flere opløftende elementer at spore i Odense Q-lejren. I første halvleg kom angriber Sandra Jakobsen bl.a. frem til flere gode chancer, og i målet viste Sarah Jacobsen igen klassen med en række spektakulære parader, ikke mindst en flot dobbeltredning i 2. halvleg. Odense Q-midtbanespiller Mathilde Jessen og ass. træner Steen Hansen var derfor også begge optimistiske i deres evaluering af nederlaget i Brøndby.

Mathilde Jessen:
- Offensivt er det noget af det bedste, vi har leveret mod Brøndby. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst er kommet frem til så mange relativt store chancer mod dem, så det er selvfølgelig positivt. Men samtidig formår Brøndby også bare at straffe os på de fejl, vi laver, og vi er ikke i stand til at gøre det samme mod dem. Der er de stadig et skridt foran os.

Steen Hansen:
- Reelt spillede vi altså til 0-3 i godt 88 minutter mod et hold spækket med landsholdsspillere. Og jeg så et Odense Q, der turde have bolden, og som spillede sig frem til fire-fem store chancer, hvor kun manglende rutine og coolness var skyld i, at holdet ikke fik scoret. Pigerne rykker sig, og vi kan tage rigtig meget med også fra dette opgør. (kilde: Fyens.dk)


Se alle billederne fra kampen i galleriet herunder. 

Luk