Odense Q-formand: Er nødt til at se fremad
Det var med en stor ærgrelse, vi tidligere på ugen måtte sande, at fredagens landskamp mod Sverige definitivt var blevet aflyst. Med 21 års erfaring inden for kvindefodbold skal der efterhånden meget til for at overraske mig. Alligevel kom aflysningen af Sverige-kampen som et chok trods den uværdige optakt, vi har været vidne til. Det her er et nederlag, som ikke kan begrænses til en svensk skrivebordssejr, ej heller et par missede slutrunder. Men hvordan kunne det nogensinde komme så vidt, at aflysning af en udsolgt hjemmekamp og nu en VM-kvalifikationskamp bliver en realitet?
Kvindefodboldens fremtid
På begge sider af forhandlingsbordet har man igennem en længere periode gamblet med Kvindelandsholdet og kvindefodboldens fremtid. Spillerforeningens opgør med DBU har været betegnet som en kamp for de kommende generationer, men lige nu ser det mest af alt ud til, at kvindefodboldens fremtid pålægges en enorm byrde på en række sportslige, kommercielle og troværdighedsmæssige forhold. Nuværende og kommende landsholdsspillere skal genopbygge tillid og troværdighed, og det virker en kende absurd, når man tænker på, at vi for få måneder siden var nået i mål på den front. Interessen var der, og den var stigende, men aflysningen af to attraktive landskampe har sat processen i bakgear.
Betydning for Odense Q
Sommerens fodboldmæssige og kommercielle succeser gav dansk kvindefodbold et længe ventet momentum til gavn for alle led i fødekæden. Her i Odense Q gav EM-kampene anledning til en masse begejstring og en lang række sociale arrangementer, der var med til at dyrke – og gøde – fællesskabet omkring kvindefodbolden. Både spillere og ledere i Odense Q har optrådt som stolte ambassadører for dansk kvindefodbold til de arrangementer. Vi har gjort meget ud af at promovere kvindefodbolden, da vi som nystartet kvindefodboldklub har store behov – økonomiske såvel som organisatoriske – for at etablere nye samarbejdsaftaler med partnere, som virkelig VIL kvindefodbolden. Derfor var Kvindelandsholdets kampe også et stort samlingspunkt, der både på kort og lang sigt kunne generere den opbakning og interesse, som kvindefodbolden i mange år har skreget på. Men lige så optimistisk, som jeg var oven på EM-succesen, lige så ærgerlig er jeg over, at vi nu har lange udsigter til lignende arrangementer med tanke på den formodede konsekvens af aflysningen.
Hvad er meningen med kvindefodbold?
DBU’s Kvindekommission reagerede på aflysningen af Sverige-kampen med en udmelding om, at kommissionen overvejede at opløse sig, og at man havde svært ved at se meningen med at fortsætte kvindekommissionens arbejde, hvis Danmark ikke kunne spille VM-kvalifikationskampe. Med al respekt for Kvindekommissionen, der ligesom klubberne er blevet sat i en svær situation den seneste tid, er det ikke en reaktion, der fremmer hverken klubbernes eller kommissionens egne målsætninger. I hele landet ydes der en kæmpe – ofte frivillig - indsats inden for pige- og kvindefodbold, som ganske enkelt fortjener større anerkendelse, end kommissionens udmelding afspejler. Aldrig før har vi haft så stort et behov for stærke personligheder bag kulisserne, og jeg vil gerne opfordre Kvindekommissionen til at revidere deres vurdering af, hvad der er meningsfuldt i dansk pige- og kvindefodbold.
Hvad skal vi stille op?
Når tingene styrter sammen, som det er sket i konflikten her, er alle i og omkring kvindefodbolden nødt til at se fremad og arbejde konstruktivt med vores erfaringer, så landshold, spillere og klubber ikke lider større skade end højest nødvendigt. Vi skal huske på, at vi har et stærkt fodboldprodukt herhjemme med store talentmasser på både senior- og ungdomsplan samt en masse dygtige trænere, der arbejder hårdt og målrettet med at udvikle vores spillere. Det skal vi være stolte af, og hvis vi vil yde kvindefodbolden retfærdighed, er vi nødt til at forholde os kritisk til det forhandlingsklima, der ligger til grund for aflysningerne, og som på kort tid har overskygget det gennembrud, Kvindelandsholdet spillede sig frem til i sommers.
I dag er der kommet en delaftale på plads, som sikrer afvikling af tirsdagens kamp mod Kroatien. Isoleret set er det en god nyhed og et skridt i den rigtige retning, men reaktionerne fra begge lejre oven på offentliggørelsen af delaftalen giver ikke anledning til at tro, at vi har ramt sidste forhindring i denne konflikt. Uanset hvordan domsafsigelsen fra UEFA/FIFA ender med at lyde, så skal der kæmpes hårdt, hvis medier og kommercielle partnere fortsat skal kunne se ideen i at engagere sig i dansk kvindefodbold.
- Rene Højgård Hansen, formand i Odense Q